Med de nye GDPR-regler i EU steg kravene til datasikkerhed og behandling af personfølsomme oplysninger i alle virksomheder, uanset om du har 100.000 ansatte eller om du driver en enkeltmandsvirksomhed. Ifølge GDPR-reglerne skal alle data, både digitale og dem på papir, være bag lås og slå – sikkerheden kan altså enten bestå af en digital sikkerhedsløsning, eller som en hængelås på det fysiske dataskab.
Det kan være en jungle at navigere i – hvad er hvad? Og hvordan overholder jeg reglerne? Jysk IT tilbyder kompetent rådgivning og sparring på området.
I store træk handler det om at rette arbejdsprocesser til, få nogle nye gode vaner ind i ens arbejdsdag og lave nogle engangstiltag, der højner sikkerheden. Sørg fx for, at adgangskoderne bliver skiftet med jævne mellemrum og at computerne automatisk logger af efter et fast tidsinterval. Det er to tiltag, der kan højne datasikkerheden.
De skærpede regler stiller krav til, at virksomhederne skal beskytte de persondata, som de behandler og ikke mindst dokumentere, at de beskytter dem. Det betyder også, at har man en leverandør, som har adgang til ens ansattes eller kundernes personoplysninger, så er det virksomhedens ansvar at lave en databehandleraftale med den pågældende leverandør.
Et andet potentielt ømt punkt er hele behandlingen af ansøgninger, og hvordan de håndteres. Der skal tages stilling til, hvor længe man gemmer dem, hvor mange der har adgang til dem, og, ikke mindst, hvor de er gemt den tid, man har dem til at ligge.
Jysk IT har sammen med advokatfirmaet TELLUS Advokater lavet en sikkerhedspakke, som skal klæde landmænd, dyrlæger og andre virksomheder på til at opfylde de nye krav.
Jysk IT kommer ud og gennemgår dit IT-udstyr og hjælper med at få IT-dokumentationen på plads, og vi hjælper også gerne din virksomhed i gang med at skabe overblikket over datasikkerheden. Jysk IT har konkrete værktøjer og materialer, som du bliver sat godt i gang med, så du er klar til fremtidens kontrolbesøg.