Personalet hos Tandlæge Bente Canter vil gerne koncentrere sig om at yde den allerbedste service. IT-løsninger fra Jysk IT hjælper dem med at kunne gøre netop det.
Når patienterne ankommer til tandlæge Bente Canters klinik i Odder, er det vigtigt for teamet, at de føler sig trygge og godt taget imod.
– Udover at patienterne altid føler sig i trygge hænder og bliver tilstrækkeligt informeret ved hver eneste besøg, er det vigtigt for os, at vi hver dag leverer en fagligt høj kvalitet. Det gør vi ved løbende at dygtiggøre os på kurser og ved at have fokus på nye teknologier og behandlingsmuligheder. Vi gør os umage på alle områder – både fagligt, teknologisk og menneskeligt, fastslår Bente Canter.
Den teknologiske del har klinikkens lille team, der foruden tandlæge Bente Canter tæller en klinikassistent og en receptionist, fået styr på takket være løsninger fra Jysk IT.
– Det kører bare som smurt. Tidligere havde vi et firma, hvor der altid var bøvl. Der gik ”en krig”, inden de agerede. Hos Jysk IT er der hurtig hjælp og en meget venlig tone, fortæller Bente Canter.
Foruden indkøb af netværksudstyr, computere, skærme, printere, forbrugsstoffer og server har klinikken valgt at investere i antivirus, Sikkermail, backup med årlig test og ikke mindst en hotline-service.
– Jeg har fået det lavet sådan, at jeg kan logge på online-serveren hjemmefra. Det betyder, at jeg kan ringe til patienterne, hvis jeg for eksempel er syg, og hvis jeg har glemt at føre journal, kan jeg også gøre det hjemmefra. Før gik systemet ned, og der var ingen hurtig hjælp at hente. Nu får vi hjælp, og det kører bare.
Det er primært via telefonen, de tre kolleger får hjælp til alt det tekniske, men IT-specialisterne fra Jysk IT har også været ude og besøge klinikken for at hjælpe med at få det hele til at køre perfekt.
– Servicen hos Jysk IT har været super – simpelthen. Vi er ikke gode til IT, og derfor er specielt hotlinen dejlig at have; vi ringer bare, og de er altid så hjælpsomme i den anden ende, konstaterer Bente Canter.
Hun oplever ikke, at de bliver mødt af svært forståeligt IT-sprog.
– Man føler ikke, man stiller dumme spørgsmål, og der er altid en god tone, siger hun.